I dag, ideelt cykelvejr. Ikke meget vind, også sol. Der blev kørt hurtigt. Det ser ud som om alle er ved at være i god form. Vi var fjorten til kaffe og chokolade hos rabatmanden. Måske skulle vi, efter Marselisløbet, fortsætte med at mødes på Tangkrogen og afslutte også der. Der var, blandt dem der deltog i diskussionen, enighed om, at det er en rigtig fin måde at afslutte vores cykeltur på. Altså siddende der i en kreds med kaffen og snakken om turen, og hvad der ellers kommer op. Løbslederen foreslog, at man efter Marselisløbet kørte løbsruten den modsatte vej rundt.
Vores regler om at vente blev også diskuteret. Den vigtigste regel er uden for diskussion: Ingen bliver ladt alene tilbage. Ansvar for hinanden er helt grundlæggende. De forskudte starter er fin i den sammenhæng. Om man i øvrigt skal vente på hinanden, er der ikke enighed om. Løbslederen mener, at det må man vurdere fra situation til situation. Der er dog situationer, der giver sig selv. Kører fire eller fem eller seks mand sidst, og der opstår problemer allerede på Odderbakken, så venter man. Det giver sig selv. Men som sagt. Der er forskellige meninger.
Der var også forslag om helt nye ruter med udgangspunkt fra Tangkrogen. Enhver må selvfølgelig foreslå andre ruter. Og se om der er stemning for nye spændende ruter.
Brug også bloggen til at diskutere.