Den nye Peter, Åges genbo, punkterede med det samme og trak cyklen hjem. Håber han kommer igen og kører med. Også Verner punkterede. Vi fyldte godt på de små biveje, i alt nitten ryttere. Det er svært for Rabatmanden at følge med med kaffen. Vi skal forsøge at holde styr på starterne. For fremtiden bliver det sådan her: Hold 1 starter præcis fem minutter i ni. Hold to starter ni og hold tre starter fem minutter over. Det samme gælder når vi kører fra Nølev kirke. fem minutter mellem hvert hold. Ove og Åge og hvem ellers der kører ad Odder landevej, kører deres egen start uafhængig af de andre hold. Det er vigtigt at vi kører på den måde. Det er sjovest, det er bedst, det er bare skide godt. Husk mandag d. 8. Vi kører som vi plejer til Nølev kirke og derfra sammen til en let spisning. På den fælles tur må der godt synges af dem der har overskud, også fløjtes.