Hej alle cykelvenner

Lige et par ord om vores tur til Mols bjerge.

Vi blev jo ikke så mange, der var Henrik – Flemming G- og undertegnede, vi startede ud fra Henriks sommerhus i Skæring kl. 10 derfra gik turen over til Mols bjerge hvor vi skulle forcere en masse dejlige bakker på vejen, 860 højdemeter i alt.

Flemming G må have kørt sig i form på Mallorca for på den længste bakke kom han som skudt ud af en kanon og overhalede Henrik og jeg og tog den prikkede bjergtrøje.

Vejret var fint vi fik kun en lille byge på hjemturen.

Efter ca. 80 km. sluttede vi i Henriks sommerhus med et par kolde øl og en dejlig frokost.

Flemming A