Her et lille referat fra en fantastisk cykeltur på Mallorca. Vi – det vil sige de nye cykelkammerater Ole Mikkelsen, Ole Brøgger og Flemming Gade sammen med en anden god cykelkammerat – har lige været på Mallorca for at cykle rundt på denne skønne ø- et eldorado for cykelentusiaster. Mandag morgen m. afgang fra Billund til Palma – blev hentet med taxa fra lufthavnen i Palma og kørt til Selva. En smuk landsby beliggende på N- Mallorca. se hjemmesiden : http://cyklermallorca.dk/. Poul har her et fantastisk sted, hvor man både kan bo og også leje cykler. Velegnet for mindre eller større grupper. Fra Selva er der masser af gode cykelruter direkte op i bjergene eller andre ture i lavlandet. Her havde vi booket os ind allerede for 6 mdr siden, da der er stor rift om stedet. Det er bare godt.
Vejret var 20-25C med høj sol hver dag – 1. dag dog en del ø-vind og sidste dag ganske lidt regn. Men alle dage lunt som dansk sommerdag. Yes
1. dag altså onsdag 1.okt – nåede vi en lavlandstur S for Alcudia – i alt 89 km
2. dag en bjergtur op til Batalla – vores foretrukne opkørsel på 7.9 km m 5% stigning – videre gennem skrappe bjergetaper tæt Soller – 92 km
3. dag tur over til Pollenca ned gennem lavlandet og tilbage til Selva. – 82 km
4. dag tur op i bjergene og køre fra Banyalbufar til Andratx – den smukkeste bjergetape langs vestkysten man kan forestille sig – med det smukke azurblå middelhav dybt ned og bjerkløfter og dale at passere. Kongeetapen blev på 148 km – så vi var trætte da vi nåede hjem til svømmepoolen.
5. dag sidste dag – op til vores stamcafe – hvor for øvrigt masser af cykelryttere kommer forbi til Batalla – kørte på tid , så der blev givet gas opad.
Slut – sagde farvel – og gerne på gensyn. Kunne være en mulighed for teamsenior at arrangere en tur hertil for dem som kunne ha lyst en gang næste år.
med cykelkammeratlig hilsen Flemming Gade
Jeg deltager gerne i Lille Mallorca-turen.mkh Fl Gade
Tur på Mols (Lille Mallorca)
Når nu emnet er om bjergkørsel har nogle af medlemmerne talt om en tur til Mols.
Jeg foreslår, at vi førstkommende fredag kører ud fra mit sommerhus Under Lindene 36 i Skæring kl. 10.00.
Her slutter vi også med lidt mad og drikke
Vi cykler ca. 80 km.
Hvis du vil med på denne “bjergetape” melder du ind på Bloggen inden torsdag.
Tak for referat fra Mallorca turen, hvor er i seje. De der har været med på turen til Mallorca, kan sikkert nemt planlægge en tur, hvor flere deltager fra vores cykelklub til foråret, godt initiativ
, Venlig hilsen Ove K
Lyder fantastisk godt. Jeg er med på ideen om at tage afsted måske allerede en gang i foråret. Vi må nedsætte et hurtigt arbejdende udvalg, da jeg kan forstå, at der er “run” på stedet.
det lyder helt fantastisk. Næste tur vil jeg godt med på, helst hvis der kan dannes et hold 2 – jeres program lyder noget mere krævende end mange af os kan honorere, men selv om bjergene og specielt vestkysten er fantastisk, så er lavlandet også ok, men bjergene trækker.