Herlig torsdagstræning med 18 kammerater mødt frem. På holdet, der fortræner på Marselis løbets 100 km rute var vi i dag 7 deltagere. Vores trænings rute bestod af de første 30 km på 100 km ruten ( de 20 er fælles med 50 km ruten, vi drejer til høre gennem Balle i stedet for til venstre gennem Odder). Hjem turen var den samme så vi kørte i alt godt 60 km i dag. Vi havde en god tur med ca. 24,5 km i timen i gennemsnit, vi er et hold, hvis kørestil og hastighed passer godt til hinanden. Derfor var der god stemning til den efterfølgende kaffe. Da vi gerne vil fortræne på selve Marselis ruten, kom vi desværre ikke til pause i Nølev og senere hjem så mange var kørt fra Rabatmanden. På mandag kører vi 65 km og starter kl. 8,30, så vi kan mødes med jer. Tak til Verner, som gav kaffe i dag, håber snart at se dig på cyklen igen. Vi ses på mandag.