Køre Team Senior kammerater
Til jeres orientering sender jeg jer en kopi af den klage jeg har sendt til Marselis løbs organisationen.

Klage over afviklingen af Marselis cykel løbet 2015. Fra løbsdeltager nr. 7369 Per Bent Larsen, Holmstrupgårdvej 224, 8210. Aarhus V.
Tlf. 29718200

Jeg vil hermed indgive en formel klage over løbets afvikling, som jeg forventer et svar på snarest, ligesom jeg forventer den giver anledning til refleksion hos jer og forbedring næste år.
Jeg forventer at modtage en kvittering i dag for at I har modtaget denne mail.

Klage: forkert skiltning, manglende information på hjemmesiden og manglende officials på rute, ved passage af veje runeskrift.

Ved Hørretvej, vejen til Mårslet fra Oddervej var der stadig skilt med rutevisning til Mårslet.
Ved Moesgårds alle var der ingen official til at vise vi skulle fortsætte ad Oddervej til Omkørslen via Vilhelmsborg. Med det resultat at over 100 deltagere i den sidste halvdel af 100 km feltet fortsatte ad cykelstien under Oddervej ad den gamle Oddervej gennem Beder og videre til Malling, mange har ikke kørt korrekt og løbet resultatliste er misvisende.
Min gruppe kom med og fik i Malling rettet op på den forkerte rute ved at køre til Tander og komme på ruten igen her, med ca. 1 kilometers omkørsel. Jeg ved også at mange 50 km deltagere kørte forkert og kom helt til Beder.

Der var ikke i går morges oplysninger på løbets hjemmeside om ruteændringen i Mårslet,
Selvom der har været vejarbejde siden april måned! Det var en tilfældighed om man ved starten kunne høre speakeren nævne dette og ruteændringen med kørsel på Oddervej gik ikke klart igennem.

Ved flere vigtige krydsninger af større veje bla. i Søvind og hvor ruten drejer f.eks i Oldrup og før Hvilsted var der ingen official. Det må virkelig betegnes som mangelfuldt og uproffesionelt.
Hvorfor er der ikke konsekvent officials ved de steder, hvor man kan komme i tvivl.
Ved Langelinie løbet i Tilst er der konsekvent officials på hele ruten. Det må en stor organisation, som jeres gøre bedre!

Da jeg finder forholdene ved løbet i går så kritisable har jeg parallelt med denne henvendelse kontaktet Aarhus Stiftstidende, for få problemerne frem i lyset og ændret til næste år.

Med venlig hilsen Per Bent Larsen