I dag var sidste træningstur for hold 2A, vi ønsker ikke at komme i “overtræning” og cykler sammen med resten af TS på mandag og torsdag i næste uge kl. 9.00. Vi kørte igen 100 km ruten i dag med en gennemsnitsfart på 24,6 km / t.
Vi var 5 der var med i dag, vi startede kl. 7,op og nåede kaffen sammen med resten af TS, vi var vist godt 20, der var ude at køre i dag.
I alt ca. 15 har kørt med i løbet af perioden siden sidst i juli, hvor vi har udvidet de ugentlige ture fra 50 til 100 km pr. gang.
Det har været et godt forløb, et godt samarbejde, der er årsag til at vi er flere der kaster os ud på 100 km i M’ løbet.
Gert Laursen, Peter Rørmand og jeg har aftalt at køre sammen i gruppe til M’ løbet, andre må gerne køre med kontakt os blot.
Herudover kører flere fra holdet 100 km ruten sammen med andre i og uden for TS. Jeg vil helt sikkert overveje at gentage at danne et sådant hold næste år for at køre langt til et eller flere af de løb TS deltager I. Tak for nu og tak for opbakningen fra alle der har deltaget.
Kammeratlig hilsen Per Bent Larsen