Blot et supplement til Kaj’s fortræffelige indlæg om denne tur.

Med sidevind ned gennem Jylland gik det nogenlunde, men efter passage af den Gamle Lillebæltsbro var der strid modvind stort set lige til målstregen i DGI Byen, Kbh. Ubarmhjertig modvind og på Storebæltsbro’en føltes det nærmest som kuling. Ikke engang i en gruppe kunne man finde lidt læ.

Blikket stift rettet ned i asfalten og så kigge op engang imellem, men ‘toppen’ af Bro’en blev ved med at være langt væk.

Endelig lykkedes det at komme over ‘toppen’ (man må jo ikke stoppe på Bro’en!), og så kunne man jo slappe lidt af på nedkørslen, men nej – der skulle arbejdes blot for at komme ned med 20km/t.

I 2012 med ganske let medvind kørte jeg 90km/t nedad. 2015 var et helt andet cykelløb!

Det var en befrielse, at køre over målstregen og få en fin medalje kl ca. 02:30 søndag morgen og få et bad. Desværre var den bus jeg havde bestilt et sæde i til Aarhus kl 01:30 kørt, så det var ind på Hovedbanegården og arrangere togtransport.

Dette løb var en regulær styrkeprøve, hvor viljen tog over fra lysten efter Middelfart. Jeg er ikke bygget til så lange cykelløb og slet ikke i konstant, hård modvind, men det er naturligvis under alle omstændigheder en enestående oplevelse.

Heldigvis var også jeg, som Kaj, forskånet for uheld/punkteringer. Det har måske en sammenhæng med, hvorledes man forbereder sig!

Næste gang – hvornår? Er jeg med – måske, i så fald evnt. med start fra Odense. Vi får se.

En oplevelse rigere, en personlig sejr for vilje og konstitution, under alle omstændigheder i tilbageblik en vild, berigende oplevelse.

Vi ses.

Mvh/Anders