Kære cykelvenner
Det er forrygende, at vi kan stille 23 mand til træning her på Tangkrogen, dette set udfra 18 ryttere er til træning på Mallorca. Der er en enestående opbakning om vores cykelklub i øjeblikket,. To testryttere der også kører fremragende bliver meldt ind i vores cykelklub ,det bringer os op på 74 medlemmerDet ene initiativ efter det andet bliver foreslået. Hvor kan vi alle være stolte af,at tilhøre TEAM OLYMPIA SENIOR. Husk at melde jer til Aarhus Rundt hos Ole Eriksen i aften.
Venlig hilsen Ove K
Kære Mallorca cykelvenner
Hvor er det skønt, at i NYDER hård bjerg træning uden alvorlige uheld. Aften hygge efter sådan en dag er velfortjent. i forstår at kombinere turen med hygge og strabadser hver dag, hvor er jeg stolt af jer seje gutter. Glæder os til ny rapport. Venlig hilsen Ove K
Nyt fra de udenlandske seniorryttere fra Mallorca. I 2 dage har vi nu prøvet kræfter med bjerge og bakker. I dag gjaldt det Kongeetapen over Sa Colobra- en meget udfordrende og hård lang stigning. Som cykelentusiast besøger man ikke Mallorca uden at prøve kræfter med dette bjerg. Alle kom hjem med en oplevelse og fysisk anstrengelse ud over det sædvanlige. I aften tillader vi at fejrer vores heroiske insats. Der er bestilt bord til nogle meget sultne og tørstige ryttere. Men vi er jo fornuftige individer der alle kender begrænsningens kunst, så vi også l morgen er i stand til nye heroiske udfordringer. Alle har det aldeles fint med godt kammeratskab. Ingen alvorlige uheld.