Ved evalueringen talte vi om vinter træning i Fitness center. Jeg lovede at lave et indlæg om Hi Five Fitness hvor jeg vintertræner.

Fitness centeret er et nyåbnet center beliggende i Prismet ved siden af den gamle by. Omklædning,bade og trænings faciliteter er super fine. Der er gode instruktører og spinnings lokalet er indrettet med nye spinningscykler, der alle har watmåler. Rummet er meget vel ventileret. Cyklerne står i tre niveauer, så alle kan se instruktøren.

Centeret har en sofa,sidde område, hvor der er god gratis kaffe. Hvis man er medlem, kan man parkere gratis i parkeringskælderen.

Jeg går normalt til spinning mandag og fredag fra 9:00 til 10:00. Derudover til cirkel træning onsdag og stram op torsdag også fra 9 til 10, hvis jeg har tid.

Her er et link til hvilke hold man kan tilmelde sig: http://fitness.flexybox.com/hifivefitness/TeamActivity/AllActivities

For tiden er der gratis indmeldelse og et formiddags abonnement, som jeg har, koster 149 kr. om måneden. 199 kr. for et fuldtids abonnement.

Jeg cykler stadig ude mandag og torsdag, og det prioriterer jeg højest ,når vejret er til det.

Jeg har talt med en af instruktørerne om en gratis prøvetime til dem har lyst. Det er selvfølgelig i orden. Når man kommer til indgangen af centeret skal man ringe på klokken. Der kommer så en instruktør og udleverer et kort og en kort introduktion til centeret. Vi kan godt få oprettet vores eget spinningshold, hvis vi er interesseret. Team Rynkeby har et, men jeg tror ikke vi har noget imod at træne med andre. Det giver sikkert også nogle forpligtelser til at møde op. Forpligtelser er vi ikke meget for som pensionister.

Hvis nogle er interesseret i en fælles prøvetime, kan i bare melde tilbage her på bloggen om hvilken dag Så mødes vi kl. 8:30 ved indgangen.

Med cykelvinterlig hilsen Flemming D