Har du lyst til at udfordre dig selv på en ganske særlig måde, samtidig med at du hjælper andre, skal du læse her:

INFO møder for team Østjylland 2018

Vil du udfordre dig selv og rykke dine grænser? Vil du i bedre form? Vil du være med i et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt? Vil du støtte et godt formål? Så skal du overveje at cykle med ”Tour de Taxa” til Paris i 2018 !

Vi træner sammen (og hver for sig) i forårsmånederne, og i juli cykler vi i samlet flok fra Aarhus til Paris i løbet af otte dage.

På Tour de Taxa holdet lægger vi stor vægt på fællesskabet –

Vi starter sammen, vi kører sammen, og vi kommer i mål sammen!

Alle turens udgifter dækkes af deltagernes betaling, ca 11.000 pr. rytter, og vores sponsorstøtte og overskud går ubeskåret til Julemærkefonden.

Julemærkefonden driver de fire julemærkehjem, hvor børn tilbydes 10-ugers ophold, som hjælper dem med at få en sundere livsstil og et styrket selvværd. Med andre ord: Ved at cykle til Paris med ”Tour de Taxa” får du selv en stor oplevelse, samtidig med at du støtter Julemærkefondens gode formål!

Har vi vakt din nysgerrighed og lysten til at få dit livs oplevelse?Så mød op til
vores informationsaften om cykelturen fra ”Aarhus til
Paris” på kun 8 dage.

Der er
informationsmøder tirsdag den 26. september, onsdag den 25. oktober og torsdag
den 23. november. Alle dage
kl 19, på Aarhus Business College * Sønderhøj 28 * 8260 Viby J (købmandsskolen)

Det er samme
program alle tre aftener.

Her kan du få
besvaret alle dine spørgsmål og få en gennemgang af turen.

Hvad koster det ?

Hvilken fysisk
form kræves der?

Hvor hurtigt
cykler vi?

Hvad med
overnatning og forplejning?

Hvad med
familien?

Alle disse
spørgsmål, og mange flere, svarer vi på denne aften.

Tilmelding til :
aarhus@tourdetaxa.com

Yderligere
informationer kan findes på www.tourdetaxa.com

eller på
facebookgruppen: Tour de Taxa Østjylland .

Vi glæder os til
at se dig!

Med venlig
hilsen, Styregruppen team Østjylland

NB. Jeg har selv deltaget 2 gange, hvilket jeg er stolt af og meget glad for. Touren er hård, især for den del af kroppen, som er nærmest ved sadlen.

Men touren giver rigtig mange gode oplevelser. Når du i et stille øjeblik tænker tilbage på dagene undervejs, evt. finder nogle billeder, står minderne i kø. Du deler dine oplevelser, små og store, glæder og sorger, med alle de andre på holdet.

I det hele taget er det sociale aspekt en væsentlig del af touren.

Jeg kan derfor varmt anbefale tilmelding til Paris 2018.

Med cykelkammeratlig hilsen

Palle B