Kære cykelkammerater
Der blev holdt et møde i går aftes (18/6), hvor vi evaluerede udlandsturen, som i 2018 gik til klostret i Lluc på Mallorca, hvor der var 24 deltagere med fra klubben. Der var nogenlunde enighed om, at det var et smukt og eksotisk sted, men at vi alligevel ikke skal gentage denne placering næste år.

På mødet blev udlandsrejsen 2019 fastlagt til (cirka) uge 21: ma. 20.- sø. 26. maj.

Uden at lave et egentligt referat vil vi nævne et par punkter fra evalueringen af 2018 og det fremadrettede mod turen 2019:

– billigste pris for turen må gerne holdes på ca. 3000,- kr. excl. fly, inkl. cykelleje
– der skal være mulighed for både flade og høje ture
– der må gerne være bademulighed
– rart hvis ankomsten kunne være før midnat
– kunne være godt at købe en pakkerejse, så vi slap for besværet (Papuga, Ruby mm.)
– efter 4 år i træk på Mallorca kunne mange godt tænke sig at prøve noget andet
– Jacob Ingerslev lagde research frem vedr. Porte de Pollenca, både enkelte hoteller og pakkerejser
– Jørgen Møllerhøj fremlagde en mulighed på Costa Blanca: Javea
– Flemming Andersen ville undersøge muligheden for Lucca som rejsemål

Vi indkalder allerede nu til et

BESLUTTENDE MØDE om TEAM SENIORS UDLANDSREJSE 2019

mandag den 20. august 2018 kl. 19.00 på Lokalcentret i Ankersgade 21

Her vil tre muligheder for rejsemål blive præsenteret
1. Porte de Pollenca (Mallorca)
2. Javea (Costa Blanca)
3. Lucca (Toscana)

Når vi kender resultatet af mødet, kan der laves et arrangørudvalg for 2019.

Mch. John, Jørgen M, Torben Z