Kære Cykelvenner

BINDENDE TILMELDING TIL TEAM SENIOR UDLANDSREJSE DEN 20-26.MAJ 2019
På det besluttende møde, med 27 fremmødte, den 20. august blev der fremlagt 3 kvalificerede destinationer for vores udlandsrejse i 2019. Efter 2 spændende og tætte afstemninger blev Italien valgt frem for Mallorca og Spanien.

Turen går til Bike Hotel Arizona, der er et seafront hotel i Riccione (Rimini) Italien.
Se: https://www.hotelarizona.com/en/

Den samlede pris vil blive ca. kr. 6500 kr pr. person for 6 nætters logi i dobbeltværelse.
Beløbet er baseret på følgende:
– Logi med halvpension (morgenmad, madpakke til cykelturen, aftensmad med lokal vin eller drink) kr. 2660
– Enkeltværelse kr. 2660 + tillæg på ca. 1000 kr. (tillæg baseret på sidste års pris)
– Transport tur/retur (Aarhus-Kastrup m. Flixbus/Kombardo, Kastrup-Bologna med SAS, Bologna-destination m. bus) kr. 2300
– Cykelleje kr. 1300-1500

Med valget af denne destination er der mulighed for at cykle i både fladt terræn og bjerge.
Hotellet har de faciliteter, vi som cykelgruppe efterspørger, og ligger ca. 75 m fra havet.

Med hensyn til transport vil vi undersøge om vi kan få grupperabat med SAS. Ligeledes om der findes andre ruter.
Erik Stridbæk har tilbudt at dele ud af sin rejseerfaring i Italien. Det betyder, at vi med hensyn til transport vender tilbage senere.
Og det samme med cykler og cykelleje.

Af hensyn til endelig reservation af værelser er det vigtigt med en hurtig tilbagemelding, ikke mindst for jer der ønsker enkeltværelse. Der er kun reserveret få enkeltværelser i tilbuddet, og hvis det ikke rækker, er det aftalt med hotellet, at vi finder en løsning, når vi har det endelige deltagerantal med ønsker om enkeltværelse.

På basis af ovenstående vil vi gerne bede om bindende tilmelding senest torsdag den 13. september – med angivelse af ønske om enkeltværelse eller dobbeltværelse.

Tilmelding til:
Torben på: mobil: 3050 9673 eller mail: torben.zidore@gmail.com
John på: mobil: 4072 4018 eller mail: merete.john@mail.tele.dk

Vi glæder os og håber på rigtig mange tilmeldinger.

Med cykelkammeratlig hilsen
Jørgen Møllerhøj, Torben Zidore, John Sørensen