Omtale af uheld
Jeg har hørt om to uheld her i sommer.
Jeg vil omtale dem kort, fordi vi i klubben så kan lære af
uheldene.
Det ene uheld opstod på landevejen ved
at en kæde gik itu, rytteren standser op og holder ud til siden,
hvorefter den bagvedkørende rytter kører ind i ham. Den
bagfrakørende falder forover og lander på ryg og hoved og får en
hjernerystelse plus andre skader. Den påkørte rytter får et
brækket (og nogle trykkede) ribben samt en lunge som falder sammen.
Det andet uheld sker på Brabrandstien,
hvor en rytter vil krydse rabatten mellem cykel- og gangsti. Der er
imidlertid en høj asfaltkant som er usynlig, fordi den er dækket af
græs. Forhjulet kommer skråt ind mod kanten og rytteren styrter og
lander på siden og skulderen. Han er forslået, men kan selv køre
hjem.
Det er ikke sikkert at beskrivelserne
er helt rigtige, da jeg ikke kørte med de to gange. Man er meget
velkommen til at supplere.
Det var mig der var så uheldig at vælte på Brabrandstien, jeg var heldig, “kun en bule i hovedet, ridser på cykelhjelmen og diverse hudafskrabninger”.
Hvis man skal lære noget af mit uheld er det at Brabrandstien på sydsiden ikke er egnet til cykelryttere i samlet flok og høj fart. For få år siden væltede Per Eriksen på næsten samme sted og måde. Kanten er meget høj og kommer man ud over den og forsøger at komme op igen vælter man
Vi var egentlig holdt op med at køre på den side efter Pers uheld, men vi må åbenbart have glemt det. Så hold med det!!!!