Gode cykelkammerater

Det er med blødende hjerte, jeg skriver dette indlæg. Jeg er nødt til at sælge alt mit grej. Jeg har kørt MTB i mange år. Den hobby har givet mig flere fantastiske oplevelser, end jeg kan tælle.
Men desværre har jeg været blind for, at køre MTB igennem årtier har ødelagt balancen i min dagligdag. Og nu er det simpelt hen blevet for meget. Det hænger helt enkelt ikke sammen. Jeg får slet ikke passet alle de huslige pligter derhjemme.
Så nu har jeg truffet den svære beslutning at sætte mit grej til salg.
Her er en liste over udstyret:
1 Støvsuger
1 Strygejern
1 Gulvskrubbe
2 gulvspande
2 Koste
1 Vaskemaskine
1 Vasketøjskurv (med indhold)
1 kasse med diverse rengøringsmidler

Go’ jul!

Kh
Ove S