Blog Image

Cykelvenner

Blog nyt indlæg

Blog log ud

Menu i højre side TRYK HER

Omtale af to uheld

Cykelvenner Posted on 01/08/2019 15:40:39

Omtale af uheld

Jeg har hørt om to uheld her i sommer.
Jeg vil omtale dem kort, fordi vi i klubben så kan lære af
uheldene.

Det ene uheld opstod på landevejen ved
at en kæde gik itu, rytteren standser op og holder ud til siden,
hvorefter den bagvedkørende rytter kører ind i ham. Den
bagfrakørende falder forover og lander på ryg og hoved og får en
hjernerystelse plus andre skader. Den påkørte rytter får et
brækket (og nogle trykkede) ribben samt en lunge som falder sammen.

Det andet uheld sker på Brabrandstien,
hvor en rytter vil krydse rabatten mellem cykel- og gangsti. Der er
imidlertid en høj asfaltkant som er usynlig, fordi den er dækket af
græs. Forhjulet kommer skråt ind mod kanten og rytteren styrter og
lander på siden og skulderen. Han er forslået, men kan selv køre
hjem.

Det er ikke sikkert at beskrivelserne
er helt rigtige, da jeg ikke kørte med de to gange. Man er meget
velkommen til at supplere.



Møde 15/8 om cykelrejsen 2020

Cykelvenner Posted on 21/06/2019 21:04:33

TORSDAG DEN 15. AUGUST 2019 kl. 15-17 i LOKALCENTRET, ANKERSGADE 21, LOK. 3

Kaffe og kage 25 kr.

Dagsorden og øvrige oplysninger: se vedhæftede PDF.

Mødet er for alle interesserede i Team Senior.

Mch. Jørgen Møllerhøj, John Sørensen, Torben Zidore



Kære Ove

Cykelvenner Posted on 13/05/2019 22:27:58

Kære Ove. Forhåbentligt gik din operation godt i dag. Du havde hvertfald en kompetent stedfortræder i Poul Erik, som fik organiseret de 50-55 fremmødte cykelryttere i hold som startede med 2 minutters mellemrum – for at undgå sammenblanding. Måske skulle klubkassen bevilge en fløjte?
Venlig hilsen
Torben Z



Hvem er revisor?

Cykelvenner Posted on 08/03/2019 22:49:24

Jeg faldt lige over noget mærkeligt på hjemmesiden.

Måske er det en detalje, men alligevel: Ordnung muss
(vel) sein…..

10. november 2017 vælges Gert Laursen
som revisor ifølge referat af evalueringen.
14. november 2018 godkendes regnskabet
2016-2017 af revisor Morten Toft.

Hvordan kan de to ting passe sammen?

Mvh.Torben Z



Træning efter hjertekursus

Cykelvenner Posted on 13/01/2019 11:17:13

Hej
Jeg har tænkt mig at træne efter hjertekurset mandag formiddag, så jeg møder op til kurset i cykeltøj.
Hvis der er nogle der vil med ud at køre, er I velkomne.
mvh. Torben Zidore



Sidste besked på bloggen ang. Rimini 2019

Cykelvenner Posted on 09/10/2018 18:34:59

Med cykelkammeratlig hilsen fra Jørgen Møllerhøj, John Sørensen og Torben Zidore Madsen



Udlandsrejse 2019 Italien

Cykelvenner Posted on 01/09/2018 23:17:53

Kære Cykelvenner

BINDENDE TILMELDING TIL TEAM SENIOR UDLANDSREJSE DEN 20-26.MAJ 2019
På det besluttende møde, med 27 fremmødte, den 20. august blev der fremlagt 3 kvalificerede destinationer for vores udlandsrejse i 2019. Efter 2 spændende og tætte afstemninger blev Italien valgt frem for Mallorca og Spanien.

Turen går til Bike Hotel Arizona, der er et seafront hotel i Riccione (Rimini) Italien.
Se: https://www.hotelarizona.com/en/

Den samlede pris vil blive ca. kr. 6500 kr pr. person for 6 nætters logi i dobbeltværelse.
Beløbet er baseret på følgende:
– Logi med halvpension (morgenmad, madpakke til cykelturen, aftensmad med lokal vin eller drink) kr. 2660
– Enkeltværelse kr. 2660 + tillæg på ca. 1000 kr. (tillæg baseret på sidste års pris)
– Transport tur/retur (Aarhus-Kastrup m. Flixbus/Kombardo, Kastrup-Bologna med SAS, Bologna-destination m. bus) kr. 2300
– Cykelleje kr. 1300-1500

Med valget af denne destination er der mulighed for at cykle i både fladt terræn og bjerge.
Hotellet har de faciliteter, vi som cykelgruppe efterspørger, og ligger ca. 75 m fra havet.

Med hensyn til transport vil vi undersøge om vi kan få grupperabat med SAS. Ligeledes om der findes andre ruter.
Erik Stridbæk har tilbudt at dele ud af sin rejseerfaring i Italien. Det betyder, at vi med hensyn til transport vender tilbage senere.
Og det samme med cykler og cykelleje.

Af hensyn til endelig reservation af værelser er det vigtigt med en hurtig tilbagemelding, ikke mindst for jer der ønsker enkeltværelse. Der er kun reserveret få enkeltværelser i tilbuddet, og hvis det ikke rækker, er det aftalt med hotellet, at vi finder en løsning, når vi har det endelige deltagerantal med ønsker om enkeltværelse.

På basis af ovenstående vil vi gerne bede om bindende tilmelding senest torsdag den 13. september – med angivelse af ønske om enkeltværelse eller dobbeltværelse.

Tilmelding til:
Torben på: mobil: 3050 9673 eller mail: torben.zidore@gmail.com
John på: mobil: 4072 4018 eller mail: merete.john@mail.tele.dk

Vi glæder os og håber på rigtig mange tilmeldinger.

Med cykelkammeratlig hilsen
Jørgen Møllerhøj, Torben Zidore, John Sørensen



REMINDER: Møde om udlandsrejse

Cykelvenner Posted on 15/08/2018 10:25:49

REMINDER: MANDAG
DEN 20. AUGUST 2018 kl. 19.00 på Lokalcentret i Ankersgade 21

(Se
opslaget 8. august)

Hvis
du vil have indflydelse på udlandsrejsen 2019 så mød op. Det er på
mødet afgørelsen tages om rejsemål mm. Tidspunktet for rejsen blev
fastlagt på evalueringsmødet 18/6: rejsen foregår i uge 21
(20.-26. maj 2019).

Af hensyn til traktement vil vi gerne have
tilmelding til Gert – senest fredag 17/8 kl. 12:
gertlaursen@yahoo.dk, eller sms 27 68 51 53

PS.
Medbring 25 kr. til kaffe og kage.

Mch.
John, Jørgen M, Torben Z



« ForrigeNæste »