Det var koldt og blæsende (9m SSØ) den mandag i december, regnen ventede lige om hjørnet og coronaen lurede bag alle træer.
Så var der da lige en Fløjstrupnisse, som trakterede alle 35 MTB-ryttere fra Team Senior med kaffe og rundstykker, marmelade og ost, wienerbrød og morgenbitter samt håndsprit og plastikhandsker.
Alle stod i helt lovlige grupper på max 10. Nissen havde klædt sig ud som Ejler.
Hold da op, det gik over stok og sten hjemad, op-løf-te-de var vi, og pludselig var der også medvind….. Vi siger mange tak til den rare nisse.